Nyt kursustilbud blev en succes

NYHED HOS IBG. Vores første IBG-kursus “Åben undervisning” for nye og rutinerede superbrugere er netop afholdt i Silkeborg og København – og med stor succes. Især inspirations-workshop’en gav stor værdi for deltagerne.

På den åbne undervisningsdag giver vi nye superbrugere en præsentation af IBG og en introduktion til kommunikationsløsningens muligheder. Undervisningen giver også erfarne medarbejdere mulighed for en gennemgang af i de nyeste funktioner i IBG – dvs alle de opdateringer, der løbende og helt automatisk bliver tilføjet systemet.

Blandt de nye funktioner, der blev præsenteret, var
– hvordan man nemt sletter eller erstatter en tjeneste direkte fra skærmen. Denne funktion kan have stor værdi i hverdagen, når pludselige ændringer skal foretages
– nye features i IBG Manager, bl.a. tjenesteplan-sortering, ændring af coverbillede og brug af online billedbiblioteket Pixabay
– betaversionen af IBG Basis App

Som en del af programmet var indlagt en workshop med videndeling på tværs af deltagere og tilbud. Deltagerne gav udtryk for, at det gav stor værdi og inspiration at få mulighed for at diskutere og høre, hvordan andre har grebet udfordringer an og er lykkedes med dem. Det samme gjaldt muligheden for at udveksle erfaringer om, hvordan borgerne bruger og udnytter systemet med positive effekter.

De åbne undervisningsdage vender tilbage i starten af 2017 både i Jylland og på Sjælland. Kontakt os gerne på 3615 0520, hvis du ønsker mere information.

Comments are closed.