Det er blevet muligt at integrere piktogrammer i IBG

Vi ved, at mange i forvejen anvender piktogrammer til billedstøttet kommunikation og strukturarbejde med borgerne. Piktogrammer kan ligeledes være med til at understøtte en tekst visuelt og på den måde hjælpe borgere, der ikke er så stærke i at læse.

I IBG er det muligt at anvende piktogrammer på nyheder og aktiviteter, der er de steder, som kan være mest teksttunge. Der kan lægges op til 4 piktogrammer på hver nyhed eller aktivitet.

I opbygger selv jeres piktogrambibliotek i IBG-systemet, ved at uploade og navngive de piktogrammer, som er relevante hos jer. Biblioteket er tilgængeligt både fra aktiviteter og nyheder, så I kun behøver lægge dem op et sted.

Integrationen af piktogrammer i IBG er blevet til i samarbejde med Kommunikationscenter Hillerød, der har stor erfaring med og viden om, hvordan man anvender piktogrammer til at løfte det faglige niveau i kommunikationen med borgerne. 
Kommunikationscenter Hillerød udbyder desuden kurser i brugen af piktogrammer i det gratis program Picto Selector og det faglige arbejde med billedstøttet kommunikation i det hele taget. I kan læse mere om Kommunikationscenter Hillerød og deres kurser her.

Hvis i har spørgsmål til brugen af piktogrammer i IBG, skal I endelig henvende jer til os.

Comments are closed.