MAN TRYKKER DA IKKE PÅ ET FJERNSYN?

Gentofte Omsorg har fået IBG

Ane bor på Plejecenter Søndersøhave i Gentofte og var en smule skeptisk, da hun blev præsenteret for den nye IBG touchskærm i plejecentrets kantine. Anes reaktion var meget typisk for beboerne, for de er vokset op i en tid, hvor fjernsyn var en dyr og fin ting, som man ikke bare gik rundt og trykkede på. Men IBG er jo ikke et fjernsyn og berøringsangsten forsvandt også hurtigt, da Ane og hendes naboer opdagede, hvor mange relevante og spændende informationer, der kan trykkes frem på skærmen.

I Gentofte Kommune har man i løbet af 2016 introduceret IBG på 13 plejecentre og de første tilbagemeldinger er ubetinget positive. IBG giver værdi for både borgere, personale og pårørende.

UDEN MAD OG DRIKKE…

Ikke overraskende er Madplanen det mest populære emne. For mange borgerne er menuerne, det første de tjekker, når de er stået op. Også aktiviteter, nyheder og fotogalleriet er populære opslag, og de steder tjenesteplanen anvendes ynder borgerne at holde sig ajour med, hvilke medarbejdere, der kommer på arbejde. Det er rart med overblik og forudsigelighed. Og så er det også spændende at se, om det er yndlingsplejeren, der kommer i dag.

En af de funktioner, borgerne fremhæver er, at der er ”nedtælling” på aktiviteter, så man hele tiden kan følge med i, hvor længe der er til Bridgeklubben og Svømmetimen starter . Det er især anvendeligt, hvis man ikke husker så godt.

En uventet gevinst for personalet er Rejseplanen, der viser de 3 næste afgange med offentlig transport. Det gør det let at time, hvornår man skal gå ud til stoppestedet. På dag- og aktivitetscentre anvendes IBG som dagsorden på det daglige morgenmøde. Her har man det samlede overblik over dagens aktiviteter og nyheder. Og kan hurtigt tilføje nyt indhold, hvis man fx. beslutter nye aktiviteter.

INFORMATION WANTS TO BE FREE

IBG har betydet meget for kommunikationen mellem personale, borgerne og pårørende. Med IBG får personalet orienteret om flere aktiviteter, flere ser dem og flere tilmelder sig. Det er meget tilfredsstillende for medarbejderne at se tilslutning til deres aktiviteter, og det styrker fællesskabet blandt borgerne. Det styrker tillige rehabiliteringen, at borgerne nu har en dialogplatform, hvor de selv kan tage de beslutninger og hente de informationer, der vedrører deres eget liv. At de pårørende føler sig bedre informeret har styrket pårørende samarbejdet flere steder.

Medarbejderne fremhæver, at IBG samler al borgerrettet information i ét sted. Det er et skridt på vejen mod den papirløse organisation og medarbejderne bruger IBG mere end centrenes hjemmesider (på skærme, tablets og smartphone). En uventet effekt er også at IBG gør medarbejderne stolte. IBG er et flot ansigt udadtil, der får plejecentret til at fremstå professionelt, moderne og aktivt.

CHAMPAGNE OG KRANSEKAGE

En af grundene til at IBG er blevet en succes er medarbejdernes store indsats med at sætte fokus på den nye kommunikations-platform. På plejecenter Salem har man fx. haft succes med at højtideligholde introduktionen af IBG. Man har markeret lanceringen med et “kick-off” for medarbejderne efterfulgt af en reception med champagne og kransekage for pårørende og beboere.

GODE ERFARINGER

Gør noget særligt ud af det, når I lancerer IBG

Medarbejderne bruger også IBGs informationer – fx Rejseplanen

Touchskærme kræver tilvænning for ældre borgere

IBG kan være med til at skabe en ‘moderne’ profil