SAMSTYRKEN I VARDE

IBG gør borgerne selvkørende

Selvhjulpne borgere og kvalitet i hverdagen er nogle af gevinsterne ved indførslen af den digitale kommunikationsplatform IBG på Samstyrkens ungetilbud i Varde. Og så er en sidegevinst, at den store interaktive skærm, der er en del af IBG, synliggør ungetilbuddets aktiviteter for pårørende og andre interessenter.

Den store, solide fladskærm hænger centralt på bostedet i Varde og har gjort det i 10 måneder, da vi kommer på besøg. Borgerne har lynhurtigt vænnet sig til at hente deres informationer på IBG Skærmen.

Skærmen er samlingspunkt

Touchskærmen præsenterer på overskuelig vis dagens informationer, og borgerne kan let trykke sig frem til mere information. Skærmen er et vigtigt omdrejningspunkt for IBG Systemet, men kernen i systemet er den intuitive brugerflade, som borgere og personale har adgang til fra både pc, iPad og mobil. Brugerfladen bryder hverdagen ned i 10 letoverskuelige moduler, som bl.a. viser dagens madplan, tjenesteplanen, ture og møder.

Skærmen er blevet et vigtigt omdrejningspunkt i borgernes hverdag fra de står op, til de går i seng. Man ser billeder sammen, læser om kommende ture, checker vejrudsigten, diskuterer dagens menu og bestiller vogn til hjemmedagen. Og ofte sker det i fællesskab, for den store skærm inspirerer. Den er ikke bare et spændende univers af informationer, den er også let at bruge.

Borgere er mere selvhjulpne

IBG Skærmen tiltrækker borgerne, fordi den giver dem adgang til deres eget liv. Den rummer ikke bare svar på dagligdagens mange spørgsmål, den giver dem også en større kontrol over deres eget liv. Det er en stor tilfredsstillelse for borgerne, at de selv kan finde frem til informationer og kan melde sig til og fra aktiviteter, ture, måltider, møder mv. Borgerne på bostedet er blevet bedre til selv at opsøge information, og skærmen giver dem også mulighed for selv at udføre mange aktiviteter, som tidligere blev udført af personalet. På Samstyrkens ungetilbud oplever man tydeligt, hvordan borgerne vokser og bliver mere selvbevidste i takt med, at de bliver selvhjulpne. IBG giver borgerne mulighed for at tage ansvar for deres eget liv og det udvikler dem.

IBG kan også bruges på iPad, og det har de også taget til sig på Samstyrkens ungetilbud. Borgerne logger ind, og kan sidde i deres egen bolig og få samme overblik over dagen, som på IBG Skærmen.

Styr på kommunikationen

På bostedet var informationsstrømmen tidligere et virvar sedler, der hang på 3-4 opslagstavler, men nu hvor IBG Skærmen er kommet op, er opslagstavlerne taget ned. Det var vigtigt for at sikre, at personalet ikke blev hængende i gamle arbejdsrutiner. ”Alt andet blev faktisk fjernet fra afdelingen for at give fuldt fokus til IBG”, lyder det fra afdelingslederen. Fordelen ved IBG er, at informationerne nu præsenteres på en overskuelig, ensartet og velstruktureret måde med inspirerende farver, piktogrammer og fotos.

Brugervenligt for personalet

”Det er super brugervenligt at indtaste information i systemet og tager kun et par timer, før man er helt fortrolig med det. Derfor kan alle medarbejdere være med,” lyder det fra Ann- Tina Martinussen.

På Samstyrkens ungetilbud er det da også et fælles ansvar at opdatere tjenesteplan, madplan og aktiviteter. ”Det bliver for sårbart, hvis det hænger på en person. Vi skal alle være med til at udvikle på indholdet og gøre det endnu mere spændende og engagerende,” siger Ann-Tina Martinussen.

Det logistiske i at få opdateringerne til at glide let i en travl hverdag, har de også en god løsning på. ”Det er hurtigt at indtaste informationer i systemet og vi indtaster i de perioder, hvor der er mindst aktivitet i huset, og når der er ro til det,” siger Ann-Tina Martinussen og fortsætter, ”Vi har lagt det ind et par gange om ugen, og det er blevet en arbejdsrutine, der bare kører”.

Skærmen sender gode signaler

Kurt Berthelsen, der er centerleder for Samstyrken i Varde Kommune, fremhæver ikke bare, at borgerne er glade for skærmen, men også at sender gode signaler til besøgende om, hvad der foregår i dagligdagen.

”Når du kommer som gæst, så stopper du op og kigger og får i løbet af ganske kort tid en god fornemmelse af, at det er et hus fuld af aktiviteter. Lynhurtigt får du en god fornemmelse af, hvad der sker i det her hus,” siger han.

Den samme mulighed havde de ikke tidligere, mener han. ”Tidligere når du kom ind, hang der nogle tavler, hvor du kunne se billeder, og så stod der noget, der var skrevet med tusch. Men den store, overskuelige IBG Skærm fremmer i den grad overblikket over, hvad det egentlig er for en kultur, der er her”, siger han. ”På den måde kan IBG rigtig hurtigt dokumentere, hvad vi laver. Og aktiviteterne er jo vores berettigelse. Det sender et enormt godt signal.”

FAKTA OM SAMSTYRKEN

Samstyrken i Varde har en bred vifte af tilbud til udviklingshæmmede børn, unge og voksne. Samstyrken tilbyder bl.a. bolig, støtte i eget hjem, aflastning, uddannelse, arbejde og fritidstilbud.

Altid på – ligesom alle andre

Samstyrken i Varde vil i løbet af 2016 installere IBG på flere bosteder og aktivitetscentre i kommunen. Ligesom normalt-fungerende skal kognitivt udfordrede have aktiv adgang til dagligdagens kerneinformation, uanset hvor de er. Det gør dem aktive og selvhjulpne og øger deres livskvalitet. Og så sikrer det, at de ikke sakker alt for meget bagud digitalt og socialt i forhold til normalt-fungerende.

IBG kan også bruges på iPad, og det har de også taget til sig på Samstyrkens ungetilbud. Borgerne logger ind, og kan sidde i deres egen bolig og få samme overblik over dagen, som på IBG Skærmen.

Det logistiske i at få opdateringerne til at glide let i en travl hverdag, har de også en god løsning på. ”Det er hurtigt at indtaste informationer i systemet og vi indtaster i de perioder, hvor der er mindst aktivitet i huset, og når der er ro til det,” siger Ann-Tina Martinussen og fortsætter, ”Vi har lagt det ind et par gange om ugen, og det er blevet en arbejdsrutine, der bare kører”.